Anette Meldgaard, arkitekt maa

Jeg arbejder som selvstændig arkitekt

Det er min erfaring, at projektet og forløbet bliver bedre når bygherre er aktivt med. Derfor starter jeg oftest et projekt med 3-4 skitseforslag, så det er tydeligt hvilke konsekvenser valg og fravalg har.

Det er vigtigt for mig at være engageret og have indlevelse i hvert enkelt projekt. Jeg vil helst være med hele vejen igennem processen, fra skitser og indledende overvejelser til gennemførelse af byggeprojektet.

sommerhus sommerhus

Eget sommerhus, bygningen til højre er eksisterende, den merisoleres og får skiftet træfacaden i samme omgang.

Projektet afspejler hvad jeg vægter - der er bevaret noget af det eksisterende, som giver noget uventet og ikke helt snorlige. Af mange grunde skal man ikke bare bryde ned og bygge nyt. Der kan også være mange gode grunde til at gøre netop det, men jeg synes der ligger mange "gaver" i f.eks. eksisterende konstruktioner og rumlige "sammenstød". Helt uden at gå ind i miljø-aspektet af overvejelserne ( mange materialer er svært genanvendelige ved nedrivning / til gengæld er eksisterende bygninger oftest dårligt isolerede og bruger meget energi ), men eksisterende bygninger giver også noget til oplevelsen, noget ikke planlagt og helt gennemtænkt. Se det som en gave, en mulighed.

Til sommerhuset er der i væsentlig grad brugt naturlige materialer, som f.eks. papir- og træuldsisolering, træfiberplade som vindspærre olign. Selvfølgelig er huset godt isoleret. Der kommer solceller på taget, som giver el og vha en luft-vand-pumpe varme. Vinduer i facaden er placeret for at give udsyn, og samtidig godt dagslys og passiv varme. Der er ovenlys mod nord og dybt udhæng mod syd.